Når du arbejder med et website, vil du før eller siden få brug for at omdirigere besøgende fra én side til en anden. Det kan skyldes, at du har flyttet indhold, slettet gamle sider eller ønsker at lede brugere hen til en ny version af dit site. Men hvilken type redirect skal du vælge – og hvorfor er det overhovedet vigtigt?
Valget mellem for eksempel 301 og 302 redirects kan have stor betydning for både brugeroplevelsen og dit websites placering i søgeresultaterne. De forskellige typer af omdirigeringer signalerer nemlig noget forskelligt til både søgemaskiner og besøgende, og hvis de bruges forkert, kan det få uheldige konsekvenser for din SEO og trafik.
Her kan du læse mere om sådan laver du redirects
.
I denne artikel guider vi dig igennem de mest almindelige typer af redirects, forklarer hvornår du bør vælge den ene frem for den anden, og giver dig konkrete tips til korrekt implementering. Uanset om du er webudvikler, SEO-ansvarlig eller blot vil undgå typiske faldgruber, får du her et solidt overblik over, hvordan du vælger den rette redirect-type til netop dit website.
Forstå forskellen på de mest almindelige typer af redirects
Når du arbejder med redirects på dit website, er det vigtigt at kende forskellen på de mest almindelige typer, så du vælger den rette løsning til din situation. De tre mest anvendte redirects er 301, 302 og 307. En 301 redirect er en permanent omdirigering, som fortæller både brugere og søgemaskiner, at en side er flyttet varigt til en ny adresse.
Det betyder, at både trafik og SEO-værdi overføres til den nye side. En 302 redirect signalerer derimod, at flytningen kun er midlertidig – siden vender altså tilbage til sin oprindelige placering senere, og søgemaskiner bør derfor ikke overføre SEO-værdien. 307 redirecten ligner 302, men bruges typisk i nyere HTTP-versioner og fastholder metoden på forespørgslen (for eksempel POST).
At forstå disse forskelle er afgørende for at undgå tab af placeringer i søgemaskinerne og sikre en god brugeroplevelse, uanset om du flytter indhold permanent eller bare omdirigerer midlertidigt.
Hvornår bør du bruge en 301 redirect?
En 301 redirect bør anvendes, når du permanent flytter en side til en ny URL, eller når du ønsker at samle flere sider på én adresse for at forbedre brugeroplevelsen og bevare din sides SEO-værdi.
Det er især relevant, hvis du ændrer strukturen på dit website, sletter gamle sider eller fusionerer indhold. Med en 301 redirect signalerer du til både søgemaskiner og brugere, at den gamle adresse ikke længere er aktiv, og at al trafik og linkværdi fremover skal føres til den nye destination.
Dette hjælper med at undgå døde links og sikrer, at du ikke mister værdifuld trafik eller placeringer i søgeresultaterne. Generelt bør du altid vælge en 301 redirect, når ændringen er varig, og den gamle side ikke kommer tilbage.
Fordele og ulemper ved 302 redirects
En 302 redirect bruges, når du ønsker at omdirigere brugere midlertidigt fra én side til en anden, uden at signalere til søgemaskinerne, at den oprindelige side er permanent flyttet. Fordelen ved 302 redirects er, at de bevarer den oprindelige sides autoritet og ranking, da søgemaskinerne forventer, at siden vender tilbage, og derfor ikke overfører værdien til den nye URL.
Det gør 302 ideelle til situationer som midlertidige kampagner, tests eller vedligeholdelse, hvor du ikke ønsker at ændre det permanente link.
Ulempen er dog, at hvis du ved en fejl bruger en 302 redirect, hvor du burde have brugt en 301 redirect, risikerer du at miste SEO-værdi på længere sigt, da søgemaskinerne ikke opdaterer deres indeks med den nye URL.
Derudover kan for mange unødvendige 302 redirects forvirre både brugere og søgemaskiner og gøre det sværere at vedligeholde dit website. Det er derfor vigtigt at bruge 302 redirects med omtanke og kun i de tilfælde, hvor omdirigeringen reelt skal være midlertidig.
Sådan håndterer du midlertidige omdirigeringer korrekt
Når du skal håndtere midlertidige omdirigeringer, er det vigtigt at vælge den korrekte redirect-type – typisk en 302 redirect. En midlertidig omdirigering skal bruges, når du ønsker at sende brugere og søgemaskiner videre til en anden side i en begrænset periode, for eksempel under vedligeholdelse eller opdatering af indhold.
Du bør altid sikre dig, at det tydeligt fremgår, at omdirigeringen kun er midlertidig, så søgemaskiner ikke opdaterer deres indeks permanent. Husk også at overvåge, hvor længe omdirigeringen er aktiv, og fjern den igen, når den ikke længere er nødvendig.
Hvis en midlertidig redirect står aktiv for længe, risikerer du, at søgemaskiner begynder at behandle den som permanent, hvilket kan påvirke din sides rangering og linkværdi. Sørg derfor altid for at have styr på dine midlertidige redirects, så de ikke ender med at skade dit websites SEO.
Redirects og SEO – hvad skal du være opmærksom på?
Når du arbejder med redirects på dit website, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan de påvirker din SEO. En korrekt implementeret redirect sikrer, at værdifuld linkværdi (også kaldet “link juice”) overføres fra den gamle til den nye side, så du ikke mister placeringer i søgeresultaterne. 301-redirects er bedst til permanente omdirigeringer, da de fortæller søgemaskinerne, at siden er flyttet for altid, og dermed bevarer så meget SEO-værdi som muligt.
Forkerte eller unødvendige redirects kan derimod forvirre søgemaskinerne, skabe lange redirect-kæder eller føre til tab af autoritet og trafik.
Det er derfor vigtigt løbende at teste dine redirects og sikre, at de peger direkte til den korrekte destination uden unødvendige mellemled. Husk også at opdatere interne links, så de henviser direkte til de nye URL’er – det gør både brugeroplevelsen og SEO-arbejdet mere effektivt.
Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem
En af de mest almindelige faldgruber ved brug af redirects er at vælge den forkerte type, for eksempel at bruge en 302-redirect, når der reelt er tale om en permanent flytning, hvilket kan forvirre søgemaskiner og føre til tab af placeringer i søgeresultaterne.
En anden klassisk fejl er at oprette redirect-kæder, hvor én side videresender til en anden, som derefter videresender til en tredje – det kan give langsommere indlæsningstider og dårligere brugeroplevelse.
Det er også vigtigt at undgå redirect-loops, hvor to eller flere sider videresender til hinanden i en uendelig cyklus, da det gør siden utilgængelig for både brugere og søgemaskiner.
For at undgå disse faldgruber bør du altid analysere behovet for omdirigering, vælge den rigtige redirect-type (typisk 301 for permanente flytninger og 302 for midlertidige), og holde dine redirects simple og overskuelige. Brug gerne værktøjer til at tjekke for fejl og test dine redirects grundigt, inden du ruller dem ud på hele dit website.
Praktiske værktøjer og tips til at implementere redirects
Når du skal implementere redirects på dit website, findes der heldigvis en række praktiske værktøjer, der kan gøre arbejdet lettere og mere effektivt. Hvis dit website kører på et CMS som WordPress, kan plugins som “Redirection” eller “Yoast SEO” hjælpe dig med nemt at opsætte og administrere både 301- og 302-redirects uden at du behøver at rode med kode.
For andre platforme eller custom-løsninger kan du arbejde direkte i serverens .htaccess-fil (for Apache-servere) eller bruge serverregler i f.eks. nginx-konfigurationen.
Det er vigtigt altid at teste dine redirects med værktøjer som HTTP Status Code Checker eller Screaming Frog, så du sikrer, at omdirigeringerne fungerer korrekt, og ikke skaber redirect loops eller døde links.
Husk også at holde styr på gamle redirects og rydde op, så du undgår unødvendige eller forældede viderestillinger, der kan påvirke sidens ydeevne. Dokumentér dine ændringer, så du altid har overblik over, hvilke redirects der er sat op, og hvorfor – det gør fremtidig vedligeholdelse langt nemmere.